Stress
Hvad udløser din stress? Er det noget, du har indflydelse på? Og hvordan håndterer du dine stresssymptomer?
Ved at få indsigt i din situation kan vi sammen skabe en strategi for at bringe dig tilbage på rette spor. Du er ikke stressen, men den er en del af dig, der kalder på opmærksomhed.
Hvis du lytter til, hvad stressen forsøger at fortælle dig, vil den blive mindre dominerende. Men hvis du undertrykker den, vil den blot råbe højere.
Stress er kroppens nervesystem, der prøver at guide dig. Det kan være svært at forstå budskabet, men svaret ligger i dig. Det er lidt ligesom at være ked af det – når vi ikke lytter til, hvad der gør os triste, vokser følelsen i kroppen og viser sig som tårer eller en knude i maven. Når vi derimod anerkender følelsen og gør noget ved situationen, falder den til ro i nervesystemet.
Hvis du synes, det er svært at komme i gang, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale, så kan jeg hjælpe dig videre.